
Individuel terapi
I den individuelle terapi kan vi arbejde med forskellige problemstillinger, ud fra dit behov.
Det kan være dit ønske om at kunne håndtere problemer i hverdagen mere hensigtsmæssigt, for derved at opnå en positiv forandring.
Det kan være dit ønske om at finde dig selv og din plads, f.eks. i forhold til partner, familie, kollegaer eller andre.
Det kan være dit ønske om at slippe fysisk og/eller psykisk afhængighed.
Det kan være et behov for at finde ind til dig selv bag symptomer på f.eks. stress, overbelastning, angst og nedtrykthed.
Det kan være behovet for støtte til håndtering af traumatiske hændelser, krise og tab.
Det kan være et ønske om integration af uforklarlige og måske endda overvældende hændelser, herunder integration af psykedeliske (holotropiske) oplevelser. Se evt. Transpersonlig Psykoterapi (link til siden)
Første session varer op til 1½ time.
Her er det vigtigt vi sammen finder frem til, hvad det er der er fokus og fylder for dig, ligesom vi sammen vil afklare rammerne for et forløb.
Meget vigtigt er det, at du får mærket efter om du føler dig tryg nok og har lyst til at komme igen, idet det er en forudsætning for et godt samarbejde imellem os.
Efterfølgende sessioner varer 60 min. Se priser
