Stress- og traumebehandling


Har du mange fysiske og dermed kropslige symptomer og eventuelt vanskeligheder i forhold til samvær med andre mennesker, kan det hænge sammen med at du og din krop er på konstant overarbejde, dvs. er stresset og overbelastet.
Nedenfor kan du læse nærmere om TRE ® – Tension and Trauma Releasing Exercises, NADA øreakupunktur og naturmeditation, som alle er veldokumenterede metoder til nedregulering af et overbelastet nervesystem.

TRE ® – Tension and Trauma Releasing Exercises

TRE ® er en kropsterapeutisk metode, der består af et sæt ret simple øvelser, som vil kunne løsne op for spændinger i krop og sind.


Metoden, som er kendt og brugt  internationalt, benyttes bl.a. til behandling af tilstande forårsaget af dybereliggende traumer, der kan skyldes omsorgssvigt, overgreb, herunder incest og mobning, samt krig og ulykker.
Metoden kan således anvendes ved PTSD (post traumatisk stress) og C-PTSD (kompleks post traumatisk stress), hvor det ofte kan være vanskeligt at sætte ord på/tale om de traumatiske hændelser.

TRE ® er dog også særdeles virksomt ved behandling og forebyggelse af almindelig hverdagsstress, hvor det kan være vanskeligt at få arbejds- og privatliv til at gå op i en højere enhed.
TRE ® øvelserne fungerer i længden som en slags “hjælp til selvhjælp”, hvor du så at sige kan ‘ryste dig fri’ af ophobet stress.

Du vil blive guidet igennem øvelserne, enten individuelt eller i et gruppeforløb, hvor igennem du gradvist vil blive fortrolig med øvelserne.

img 20180318 154318 01

Metoden vil understøtte kroppens eget selvhelbredende potentiale og der vil være fokus på din evne til selvregulering, således at du fremover bedre vil kunne mestre traumatiske og stressende oplevelser.

TRE®  er udviklet og grundlagt af David Berceli, Ph.D., som er international ekspert inden for stress, traumer og konflikthåndtering. 

Se eventuelt:

www.traumaprevention.com

www.tre-academy.com

www.tre-danmark.dk

nada

NADA – øreakupunktur

NADA er en komplementær behandling, dvs. en standardiseret metode supplerende til anden behandling, som f.eks. psykoterapi eller anden form for personligt udviklingsarbejde.
NADA reducerer stress og stabiliserer det autonome nervesystem, dvs. fremmer ro i krop og sind.

facebook 1767436250243 7413164934140669729

Natur-meditation, som forebyggelse og behandling mod stress, overbelastning og udbrændthed

Vi kender alle til at søge ud mod skov og strand, når vi har brug for et ‘pusterum’, har brug for at samle tankerne og når vi har brug for at ‘lade op’.

Naturen virker helende og kan benyttes sanse-meditativt med mennesker, der er sygemeldt med stress – eller der er er i fare for at blive sygemeldt med stress.

Meditation er et ord forbundet med mange forestillinger og fordomme, men i al sin enkelhed handler det om, at være opmærksom på sig selv og omgivelserne.

Natur-meditation kræver ingen forkundskaber.

Du vil blive guidet, så du kan øve dig i at være opmærksom, til stede, falde til ro og hvile mere i dig selv.

Natur-meditation kan med fordel foregå i både større og mindre grupper, men kan også foregå individuelt.