Grøn Trivsel

Styrket trivsel i og med naturen

I samarbejde med Yxenborg Aps. udvikles og tilbydes naturbaseret sundhedsfremme med formålet at øge menneskers sociale, mentale og fysiske trivsel.
 

Forskning dokumenterer, at ophold i naturen kan reducere symptomer på stress, depression, sænke blodtrykket og generelt reducere sygdom og dermed sygefravær, ligesom naturens helende virkning ses i form af et forbedret nærvær, styrket selvværd og større livsglæde.

Vores tilbud tager udgangspunkt i den evidensbaserede metode Nature, Body, Mind, Community (NBMC), hvor natur, krop, psyke og fællesskab tilsammen giver de bedste betingelser for, på oplevelsesorienteret vis, at højne sundhed og trivsel hos den enkelte deltager og i en gruppe, som helhed.

Tilbuddene henvender sig til følgende målgrupper:

  • Personalegrupper
  • Elever og studerende
  • Grupper af udsatte og psykisk sårbare

Tilbuddene foregår med udgangspunkt i Yxengaard, der er beliggende naturskønt omkranset af skov, klit og strand i Tornby Klitplantage. YXENGAARD

Kontakt os med henblik på nærmere information og eventuel aftale omkring skræddersyede enkeltdage og/eller længerevarende forløb, til netop jer. 

Personalegrupper

Lær at håndtere høje følelsesmæssige krav i arbejdslivet.
Naturbaseret trivselstilbud til personalegrupper der er beskæftiget med relations arbejde indenfor det sundheds- og/eller socialfaglige område.

Elever Og Studerende

Styrk fællesskab, trivsel og samarbejde på din uddannelse.
Naturbaseret trivselstilbud til hold af elever og studerende, der skal ’rystes sammen’ ved uddannelsesstart eller allerede går på uddannelse sammen.

Udsatte Og Psykisk Sårbare

Find indre ro i og med naturen.
Naturbaseret trivselstilbud til grupper af udsatte og psykisk sårbare fra opholdssteder, institutioner og bosteder.